Fotos fra processen
Fra arbejdsfoto til det færdige maleri.
Overdragelsen
Per og Helle henvendte sig fordi de gerne ville give Klaus en hel unik speciel gave til hans 50 års fødselsdag. Det skulle være et portræt at deres triade, som har været sammen i 12 1/2 . Vi blev hurtige enige om , at det var vigtigere at de oplevede hele processen færdig, end at det var en overraskelse for ham på dagen.
Derfor aftalte vi en dejlig sommerdag at de kom og var modeller i mange fine dansende og kærlige situationer, bla. med et klæde, der ligesom bandt dem sammen.
Den smukke dynamik mellem dem gjorde jeg at fik lyst til at male en række værker af dem. Og der var så megen inspiration for mig i atelieret, at to store lærreder blev færdige lige inden deres “Kobberbryllup” i september. Det havde de ikke turde håbe på.
Se videoklippet her, efter at alle 7 malerier er blevet afsløret. Det blev et rørende øjeblik, som var det hele værd for mig, når jeg i processen kan kæmpe med at få det udtryk frem jeg ønsker 😉