BESTILLINGSVÆRKER

Få et personlige kunstværk

Drømmer du om et kunstværk, der passer perfekt til dit hjem og din stil?

Med et bestillingsværk får du et maleri skabt specielt til dig – et unikt værk, der afspejler dine ønsker til farver, stemning og format.

Et maleri er mere end blot et billede; det er en kunstnerisk fortolkning, der fanger din essens på en måde, som et fotografi ikke kan.

Hvert penselstrøg og farvevalg er lavet med omhu og intention, hvilket gør det til et helt unikt portræt. Det kan også være den perfekte gave, der bringer personlighed og kunstnerisk udtryk til en, du holder af.

Portrætbillede af Birgitte Gyrd.
Birgitte Gyrd

Uanset om du ønsker et sanseligt portræt, et stemningsfuldt motiv eller et maleri, der matcher din eksisterende indretning, kan jeg skabe det for dig.

Et maleri giver en luksuriøs oplevelse, da det ikke kun er et skræddersyet værk, men også et symbol på værdsættelse af håndværk og traditionelt kunstnerisk arbejde.

Det er noget, der vil holde i mange år og kan blive et tidløst symbol, der går i arv gennem generationer.

Giv din bolig eller en særlig person et personligt udtryk med et unikt bestillingsværk.

EKSEMPLER PÅ UDFØRTE KUNDEOPGAVER

Jie & Jonas

Bestillingsarbejde fra model til det færdige maleri.

Asger & Marias børn

Bestillingsarbejde fra model til det færdige maleri.

Malene & Martin

Bestillingsarbejde fra model til det færdige maleri.

UNIKKE MALERIER FRA 5.000 KR.

KUNSTNERISK FRIHED

Jeg udfører bestillingsværker med kunstnerisk frihed, så du får et værk der er skræddersyet til dig/jer og din/jeres bolig.

I er måske faldet for et af mine malerier, der allerede har fået en ejer. Måske ønsker I et billede i nogle andre mål, men i nogenlunde samme palet og udtryk. Måske et lignende motiv, men med en lidt andet palet – måske samme palet, men motivet må godt være et andet osv.

Måske kommer jeg hjem til jer og vi snakker os frem til det helt specielle maleri til netop jeres væg.

Ja, jeg skaber et maleri, som var det et nyt billede i en serie. Aldrig et direkte kopi af mine egne unikke værker.

Jeg maler med lysægte professionelt akrylmaling på kvalitets lærreder, hvorefter jeg giver maleriet fernis, så farverne aldrig falmer med årene.

Ring eller skriv og kom dine/jeres ønsker. Så får vi en snak om tidshorisont, paletten/farverne, udtrykket/stemningen, størrelse/format og pris.

BLIV PORTRÆTTERET

Du/I har også mulighed for selv at stå model til jeres maleri.

Dansende, krammende, sensuelt, mindfuldt eller lige hvad I drømmer om at få foreviget. I kan også vælge at få malet jeres barn eller børn i bevægelse eller i leg – alene, med søskende eller hele familien sammen.

Jeg laver både ansigtsportrætter og kropsportrætter – som kan være meget vellignende. Men I kan også vælge, at jeg laver maleriet i en mere grov og opløst streg – så I vil kunne genkende jer selv, men gæster vil ikke præcist kunne se det er jer, som på et fotografi. Her er der mere plads til fantasien.

Priser:
En person: fra 5.000 kr. –
To personer: fra 9.000 kr. –
Tre personer eller flere:  fra 14.000 kr.-

PROCESSEN

1. Jeg kan male ud fra foto(s) I allerede har, og vi kan tage en online-session, hvor jeg hører om jeres ønsker

eller …

1. Vi aftaler en dag, hvor vi snakker alle jeres ønsker igennem og jeg får indtryk af jer eller jeres børns personlighed.I medbringer jeres yndlings playliste, yndlingstøj og så laver vi et afslappet, sjovt og trygt fotoshoot med cirka 3-500 arbejdsfotos. Vi udvælger sammen hvilke fotos både I og jeg synes, jeg skal tage udgangspunkt i.

Hvis det er jeres børn over 5-6 år, der skal portrætteres, har jeg rigtig god erfaring med at I kører jer en tur på 1-2 timer, så plejer det at gå SÅ fint. Jeg har forskellige podier, bolde, gynge mm. Så udvælger vi sammen bagefter, hvilke fotos jeg skal arbejde ud fra.

2. Herefter skal I bare læne jer tilbage og have tillid til skabelsesprocessen …

3. Jeg skal normalt have minimum en måned, helst to og nogle gange tre til, at et portræt kan modnes fra fotoshoot til det færdige værk. Selvfølgelig også afhængig af, hvilke andre bestillingsopgaver jeg har taget ind.

Så bestil i god tid hvis det skal være klar til fx. en bryllupsgave.

VIL DU VIDE MERE?

  • Du kan komme og se alle værker i mit atelier & galleri ved Førslev Mølle på Midtsjælland og mærke efter, om det er maleriet for dig.
  • Er du interesseret i et eller flere af mine malerier? Vil du høre med om bestillingsværker? Så ring eller skriv til mig. Mulighed for reservation.
  • Se de forskellige “rum” og vælg mellem runde, firkantede og aflange lærreder fyldt med farver og stemning.

Jeg kan også levere det personligt til dig på Sjælland eller sende det indenfor et par dage til dig i resten af Danmark.