Mit polyamorøse kvindeliv

Sanselige malerier
juni 2, 2017
Autofiktive sensuelle hverdagshistorier
juni 6, 2017

Og sådan vil jeg slutte Kvindernes kærlige kampdag:

Jeg elsker mænd.

Jeg er forelsket – fuldstændig opslugt af dit nærvær, dit sikre tag ved skulderbladene, dit blide skub på min hofte, måden du lige trækker mig ind på… inden vores blik hurtig mødes, mens du sender mig videre til den næste…. dejlige mand. Jeg er forelsket – fuldstændig følgende dit favntag – måden du løfter mine arme på, mens du snurrer mig rundt – du stopper mig sikkert og hvisker nænsomt: sådan … inden du sender mig videre i favnen på næste…. dejlige mand. Jeg er forelsket – liiiige der hvor vi holder bevægelsen og blikkene inden jeg drejer videre, varmen fra din mave, hvor du holder mig tæt ind til – indtil du sender mig i armene på næste …. dejlige mand. Jeg er forelsket – dit anerkende smil, da du tager min hånd…

Sådan en helt almindelige tirsdag aften til cubansk salsa på Nørrebro – i min fantasi i aften – for influenzaen tænkte jeg havde godt af en pause for alle de mænd;-) Ikke min mand  – han medglædes over livsenergien, der strømmer fra mig når jeg kommer hjem – og han bliver forelsket om onsdagen …

Han ringede …

Han ringede kort efter jeg havde skrevet – han lød rolig og afbalanceret selvom jeg var sent ude pga den pokkers influenza. Jo det så rigtig godt ud- bare en enkelt rettelse – han skulle nok sørge for trykningen. Og han glædede sig til at sende ud til alle hans 900 medlemmer. Og ville finde en af hans rigtig gode vine fra bjergene og servere for gæsterne, når de sådan kom til en så festlig sensuel udstillingsåbning i hans vinhus. Kunne mærke hans stille glæde over at få al denne feminine, farverige og levende energi ind i huset. Han glædede sig til at opleve de erfarende intense dansere opvokset på det latinamerikanske kontinent, jeg havde fundet til anledningen – til deres nærvær …  Et smukt samarbejde er startet.  Jeg kan sprudle trygt i hans hus. Jeg elsker mænd, når jeg kan mærke de er der. Jeg elsker dem fordi vi er så forskelligt. Han hedder Morten … og ejer det Argentinske Vinhus på Amagerbro.

Taknemmelighed …

Jeg er glad, taknemmelig, ja ydmyg over…… at jeg i aftes – i den blide lune forårsaften – kunne sidde på terrassen sammen med tre stærke, åbne og autentiske mænd:  min mand, min ven og min kæreste. Alt i en meget fin, respektfuld og nærværende stemning.

Da mørket faldt på sad jeg stille alene kun med et stearinlys tændt og mærkede intenst polytilværelsens vidunderlig gaver … tak.

Tirsdagsmødet

Hun hørte hans forpustede hej lige som hun var på vej ind, drejede sig og så ham springe glad af cyklen. Gav ham et hurtigt kram – hvor var det skønt at mærke hans fugtige ryg under skjorten. Dejligt han havde lyst og tid til at komme og hjælpe … hun følte sig valgt til som kvinde, som en rigtig god veninde ja faktisk som en ny kæreste – og fornemmede at han også havde set ganske meget frem til at de skulle være sammen i dag.

De nød kølig Chandonnay og brusende rabarbersaft – der var så meget at dele – hun glemte at de sad der midt på Amagerbrogade i myldertiden. Hans dybe mørke lidt skæve øjne spillede i solen. Han ville til at køre på motorcykel igen – og tage sangtimer – det havde hun også drømt om længe – altså mest det med sangtimerne, nu skulle det være denne sommer – glædede sig til at høre hans stemme – det kildrede i brystet over at de også havde det til fælles. Hendes mand var mere optaget af at hive i guitarstrengene med gutterne fra landsbyen.

Måtte også lige give opmærksomhed til den rare ejer af Vinhuset – var rigtig længe siden de havde haft kontakt – og så se at få aftalerne på plads angående malerierne. Selvom hun jo tydelig kunne mærke hvor hun havde lyst til at have sit nærvær lige nu. De holdt i hånd under bordet, flygtige kærtegn da de gik gennem lokalet, et kram og et hurtigt kys på vej tilbage, efter at de havde stillet malerierne ind i bilen. Gid de bare åbenlyst bare kunne nyde hinanden mere. Glemme at dette ikke var ”normalt”, for det føltes så naturligt og ligetil. Men hun orkede ikke lige at skulle give den lange forklaring. Var ikke i tvivl om at hendes nye vinhusven ville tage det pænt og acceptere det, men vidste også af erfaring at de fleste først skulle igennem noget modstand i dem selv (en sjælden gang forargelse), forundring, misundelse, nogle gange nysgerrighed og til sidst – måske -medglæde. Men det krævede en dybere snak som hun synes han og emnet fortjente, for at forklare og måske forstå deres valg – mandens og hendes. Ja, hendes mand havde jo lige hilst på før i baren da de kom ind, inden han skulle mødes med SIN søde nye veninde i Nyhavn.

De var selvfølgelig kørt sammen herind den lidt lange vej fra landet og delt forventningens glæde med hinanden samt alt det de fælles var optaget af her ved sommerens begyndelse bl.a sønnikes spændende udvikling på efterskolen og hans overraskende åbenhed om hans kærlighedsudfordringer. Det var så vildt og pokkers smukt (og i begyndelsen ganske svært!) at dele hinanden – at hun måtte og kunne elske flere mænd på én gang.  Havde aldrig indtil for to år siden troet det ville være muligt i hendes 48-årige lange liv. Ind i mellem måtte hun standse op og overbevise sig selv om at det ikke blot var en drøm. Følte sig mere forbundet til sin mand end nogensinde før – hun havde aldrig troet mere end nu på, at de ville komme til at opleve hinanden ældes – det var som om hjertekammeret bare udvidede sig, da hun lukkede en maskulin sjæl mere ind. Og med sin nye hjerteven kunne hun vælge at opleve skønne dejlige ting, som hendes mand ikke havde lyst, tid eller mulighed for lige nu – han havde så pragtfuldt travlt med at gøre sin sydamerikanske passion til en sund forretning. Hun elskede at se ham tage sin maskuline kraft til sig på dette område nu. Og han synes det var super at der var en anden der kunne tage sig kærligt af hans kone, når han igen igen lige skulle et smut til Peru eller Argentina. De to mænd havde forleden haft en afslappet søndag eftermiddag sammen på terrasse, mens de nød kolde specialøl, som kun mænd kan. Det var så berigende og euforisk at opleve nye ting med en anden mand, der havde andre indfaldsvinkler, energi på andre ting, så og værdsatte hende på andre måder …og som samtidig havde SIN livsledsagerske i sin dejlige kone gennem 28 år. De havde børn på nogenlunde samme alder –  uhmmmm hun følte sig meget levende og SÅ taknemmelig.

Kærlighedsjakken

Vil lige lyse op denne mørke mandag morgen med et billede af Kærlighedsjakken, som jeg har modtaget i gave af min designer til regnbuesøster.

Jeg er simpelthen GLAD GLAD GLAD for den, når jeg går gennem Korsbæks gader, står i en elevator eller snakker med folk i en nedlagt kirke inden et elskovsevent. Den får smilet frem og åbner hjerter i kulden – sjældent har jeg smilet og været i kontakt med så mange ukendte sjæle før på så kort tid før.

Den kan noget magisk, kære du – må du få lyst til at skabe flere smukke Kærlighedsjakker og frakker og bukser og tørklæder og …. det vil sprede lysende vinterlykke. Tak for dig.

Kære venner

Sender jer varme ønsker for en kærlig, glødende og omsorgsfuld weekend, hvor vi får taget os nænsomt af os selv og vores kære i sjæl, krop og sind.

Jeg er dybt taknemmelig over at jeg selv skal være i smuk samvær med min mand, min kæreste, min sjælesøster, min regnbuesøster, min dansesøster og min bror.

I får lige et 14 år gammelt maleri, som nogle gallerigæster har byttet til et af mine helt nye – da deres kærlighed have fornyet sig;-) – dejligt gensyn med en gammel ”flamme”