Kunstnerindetanker fra et åbent ægteskab

Autofiktive sensuelle hverdagshistorier
juni 6, 2017

MIN LIVSLEDSAGER

Min kæreste i 25 år
Min elsker i 25 år
Min bedste ven i 25 år
Min sparringspartner i 25 år
Min eventyrer gennem 25 år
Min ægtemand i 23 år
Min handyman i 22 år
Far til vores børn i 21 år
Fælles bostedejer i 20 år
Min delepartner i 3 år
Min …

Jeg har opdaget de seneste år, at så fantastisk dejlig en mand, vil jeg gerne dele med andre – måske mere end de fleste (ude i det ”normale” liv) tror er muligt. Jeg vil ikke beholde ham for mig selv i angsten for at miste – og jeg mister ham ikke hvis det er bedst for os begge at vi fortsat følges ad. Jeg mærker, at der er mere end én sjæl, hjerte og krop vi begge kan og vil opleve livet sammen med – og at det kan lade sig gøre på samme tid … At et tilvalg af en ny ikke er et fravalg af den gamle, den første, den anden. Ingen ved hvad fremtiden bringer, men mit hjerte siger mig, at jeg vil komme til at følges med ham videre i livet til en af os ikke er her mere.

Vi er kommet til denne jord for at opleve, gi´ og dele kærligheden – og der er nok til os alle.

De grønne hjerter

Hun vågnede lidt forstemt – havde sovet uroligt og vågnet mange gange – ligget og spekuleret på flere mennesker der stod hende nær og deres relation. Slog sig selv i hovedet med at hun skulle have fået sovet noget mere – havde jo så forb…… brug for at give slip og få den hvile, men det kunne være SÅ pokkers svært for hende. Vidste at så ville hun have svært ved at klare det, hun gerne ville nå i dag. Stod op kl 7 som hun havde aftalt med sig selv måtte være det allerseneste.

Var småafvisende overfor sin kære mand, der ville morgenkysse og kramme efter HANS dybe 8 timers søvn, let skuffelse over ingen sød sms-besked fra en ny veninde, øv solen skinnede ikke, ejjj en kunde i kl. 11, der ville købe en ny ydelse, hun skulle forholde sig klart til og kunne hun levere den godt nok? – orkede det ikke … spiste også for meget i aftes efter dansen … og sådan blev de småutilfredse tanker ved… trætheden fik manglen på egenkærlighed til at snige sin langsomme usynlige gift ind… Var der nogen der sådan virkelig elskede hende? Var hun egentlig ok?

Pludselig kunne hun ikke holde sig selv ud mere: hvad havde hun liiiige gang i: Hun havde et FANTASTISK liv, hun VAR elsket, havde familie og venner, var rask, kunne spise sig mere en mæt hver dag, penge i pungen, benzin på bilen, naturen blomstrede udenfor… Men forstemtheden var der stadig….

Og så var der en stille kærlig stemme, der blidt hviskede til hende: ”Hey du, giv videre af den kærlighed du HAR fået! Drop det navlepilleri, mærk dit hjerte for andre.” Og så vendte det, da hun sad der i sit eget lille kvist soveværelse og skrev tre grønne hjertekort til en kær ny ven, der havde alvorlige problemer med sit hjerte, til et familiemedlem hun ikke havde følt sig rigtig elsket og accepteret af, hvor hun pludselig kunne mærke at hun kunne skrive og mene: Jeg elsker dig. Til sin mor, hun aldrig fik rost og anerkendt nok for hvordan hun klarede det, at være alene efter hendes livsledsager gennem 50 års død for tre år siden.

Tak, gudinde, tænkte hun – jeg har brug for en håndsrækning ind imellem til mit bull-shit!.

Der lå en stor bunke grønne hjertekort klar på hendes natbord.

De blå danskesko

Hendes blå dansesko stod ikke stille den weekend – hun havde hente dem fredag eftermiddag hos en kreativ kollega, der havde designet dem. Om mandagen måtte hun også have dem på i supermarkedet og hov pludselig  ejede hun også et ultramarineblå tørklæde, et par billige pling pling coboltblå øreringe og en dybblå øjenskygge og neglelak.

Var dejlig inspireret til at kigge sine  fotos og skitser igennem fra besøg tidligere på året af fire modeller i erotisk leg. Pludselig  er dagen gået og manden kalder, at der er laksemadder til aftensmad og hans gode ven er kommet. Nyder at mændene beundrer hendes feminine festlige blå mandags-outfit . Og hvorfor ikke – hun tænker at hun vil vælge at hver dag KAN blive en fest, mens hun står over opvasken og hører Gabriellas sang inden hun smutter hen til veninden med de røde danskesko.